Vandmålere

ENKEL AFLÆSNING

Med fjernaflæsning af vandmåleren er det ikke længere nødvendigt at inddrage forbrugeren. Manglende eller fejlagtige selvaflæsninger er ikke længere et problem.Fjernaflæsning giver et hurtigt og bredt overblik over drift og forbrug. Ved hver aflæsning sender vandmåleren en pakke af informationer med oplysninger om:

  • Aktuel målerstand
  • Aktive infokoder - eksempelvis lækage
  • Målerstand den 1. i indeværende måned - alternativt max flow i senest afsluttede måned.
  • Infokoder, der har været aktive de seneste 30 døgn

Vandmålerens indbyggede kalender sørger for, at man kan få informationer fra en given dato, uanset hvornår aflæsningen finder sted. Ved at aflæse fra samme skæringsdato for alle vandmålere kan vandværket få et samlet overblik over hele forsyningsområdet. Se mere om vandmåleren HER

BEDRE KUNDESERVICE

Fjernaflæsning giver mulighed for at

  • straks-aflæse i tilfælde af tvivlsspørgsmål
  • aflæse forbrug for et givent tidspunkt 460 dage tilbage
  • lagre månedsforbrug 36 måneder tilbage
  • lagre op til 50 hændelser, eks. lækage, med dato
  • lave en enkel visualisering af forbruget hos kunden, som kan følge med i forbruget på det letlæselige målerdisplay

 Sådan fungerer fjernaflæsning

Vandmåleren MULTICAL 21 sender data til en modtageenhed (koncentrator) via en indbygget radiosender. Vandmåleren sender hvert 16. sekund. Modtageenheden kan være en USB-nøgle eller en håndterminal, og aflæsning kan foretages fra en forbipasserende bil. MULTICAL 21 kan også aflæses via et automatisk aflæsningssystem kaldet RadioLink, hvor data sendes til en fastmonteret koncentrator og videre til værket via mobilnettet. Endelig kan MULTICAL 21 integreres i et bestående radionetværk og aflæses gennem en elmåler.
Den indbyggede radiosender er standard i alle MULTICAL 21 målere.
 
Programmet til fjernaflæsning af MULTICAL 21 med USB-nøgle er gratis og kan hentes direkte fra Kamstrups hjemmeside www.kamstrup.dk. Programmet er brugervenligt og kræver ingen instruktion.
Føllenslev Vandværk | CVR: 2992 9750 | Havnsøvej 21 A, 4591 Føllenslev  | Tlf.: 24980221