Meddelelser

Oktober 2021
I forrige måned kom der en klage over manglende tryk på Egemarkevej 8, vi undersøgte, om det var rørene ved målerbrønden, men selv om vi havde stikledningen fri kom der ikke meget vand, der var ingen der vidste hvor ledningen gik, eller hvor den kom fra. Fa. Leif Koch måtte på banen igen, denne gang med et udstyr hvor man skubber en sonde ind i røret og så kan man med en søger finde præcis hvor røret er og hvor langt nede det er. Det koster nogen opgravninger når sonden ikke når længere.
Det endte med at vi fandt røret et stykke op mod byen, tilsluttet på en gammel pvc ledning. Den tilslutning fjernede vi og så blev nr. 8 tilsluttet på den ledning der ned til den sidste ejendom. Vi fik i den forbindelse fjernet 2 gamle anboringer og et meget rustent jernrør, der kom tryk på ejendommen og allerbedst viste det sig at der havde været et brud på den del vi fjernede og natforbruget faldt med 0,5 m3 i timen.
 
Februar 2021
Den 14. februar, da jeg loggede ind på værket hjemmefra, kunne jeg se et voldsomt forbrug i højtryks zonen, det var en frost Frostsprængning på Møllestræde 3.
Kort tid efter, at vi havde fundet lækagen på Bybjærgstræde, var den gal ved den gamle minkfarm, et jernrør ved stophanen var tæret.
 
Januar 2021
Mellem jul og lige efter nytår kørte jeg 2 aflæsningsrunder med 10 dages mellemrum, og ved at sammentælle forbruget gennem målerne og sammenligne med det der var udpumpet i perioden, fandt jeg at der var et spild på næsten 15 m3 i døgnet. Jeg tog kontakt til fa. Leif Koch som hjalp med opsporing af lækagen, det tog længere tid end nødvendigt, hver gang vi fandt et område hvor der var tab, kunne vi intet finde, der gik nogle dage hvor vi blev mere og mere sikre på, at der måtte være en ringforbindelse et sted. Forløsningen kom da Erling Rasmussen fra Gartnerstræde ringede til mig og fortalte, at han vidste hvor den forbindelse var. Det var ved enden af Gartnerstræde. Havde vi vist at der var en ringforbindelse der, havde vi fundet lækagen allerede første nat. Havde det bare været lagt ind på ledningskortet, havde man kunne se at den forbindelse var der.
Så udover en større regning, fik vi sat en ekstra stophane ned, så vi kunne dele ledningsnettet mere op, vi fandt en stophane under en grenbunke som er til Galtebjergvej ledningen, vi fik fjernet 2 gamle skydeventiler og et par anboringer ved vandværket, som ingen vidste var der, vi fik tegnet de manglende ledninger ind på kortet og fik udskiftet en gammel jernledning på Bybjærgstræde og sat et par målerbrønde.
 
01.10.20
På generalforsamlingen blev der besluttet at nedlægge boring 1, idet den er ved at falde sammen og der er indtrægning af sand og jordbakterier. Brøker fra Holbæk har givet bud på opgaven - indtil den er nedlagt er den taget ud af drift.
Det uklare vand var ikke farlig for forbrugerne, men ikke særligt tiltalende at drikke.
Boring 2 og 3 kører upåklægeligt - og der er rigeligt kapacitet.
 
08.09.20
hej
her til morgen fik jeg foreløbigt svar på prøverne.

den dårlige nyhed:
Vandet fra boring 1 var fyldt med coliforme jordbakterier, der har været indtrængning af sand i boringen.

den gode nyhed:
der er ikke spor af coliforme bakterier i afgang fra vandværk.

i følge Morten fra Dons laboratoriet, kan vi opleve coliforme hos en forbruger, ( ved prøve uden flush) når der i fremtiden tages prøve på en ejendom, men som han siger, vores svar til kommunen vil være at vi har handlet på det. der skal først tages prøve hos forbruger i januar 2021.

men boring 1 bør nedlægges, vi har rigeligt vand i de to andre boringer

der kommer mere udførlig analyse senere på ugen, da det tager ca. 3 dage med de sidste analyse svar.

Buller
04.09.20
Som de fleste nok har bemærket er vandet en smule uklart med en svag mælkehvid farve. Vi er ved at undersøge årsagen - Dahlgaard vandværksfirma har i dag været for at tjekke filtrene, men alt er normalt. Der er taget prøver fra vandet, og disse prøver gentages på søndag.
Vores vandværkspasser skriver følgende:
Hej
som i nok har bemærket er vandet uklart, jeg har haft Dahlgaard til at eftersøge årsagen, men de kan ikke finde nogen fejl og det vand der kommer ud af filtrene nu, er fuldstændig klart. nu prøver vi at køre med kun en boring et døgn af gangen, for at se om det kan have noget med dem at gøre.
Dahlgaard har taget prøver med hjem, og der kommer et analyse firma søndag og kontrollerer vandet

Folk spørger om de kan drikke det, men trods det, at jeg  selv har drukket af det, anbefaler jeg det ikke. Dieter skriver noget om sagen på hjemmesiden.

man kan se i Blue Control programmet, at der ikke har været åbnet for boringer og rentvandstank, ligesom man kan se filterne har skyllet normalt.

Buller
01.04.20
I dag startede vores nye vandværkspasser, Erik Buller Larsen, idet Kurt, vores mangeårige formand i værket, har trukket sig pga. sygdom, som gjorte det umuligt at fortsætte.
Vi takker Kurt for det fantastiske arbejde han har gjort i rigtig mange år - vandværket var hans hjertebarn og fyldte rigtig meget i hans tilværelse.
11.02.2020
Brud på forsyningsledning (højtryksside) til Gunhøjvej og Brøndbjergvej. Anboringsbøjle rustet væk med stort vandtab til følge (100 m3 i døgnet) Ny bøjle er monteret og skaden er hermed udbedret, trykket på ledningen er nu normalt igen
06.06.2019
Brud på hovedledning ved Solbakken 2-4. Der skiftes samtidig stikledning til ejendommen som er i gamle jernrør.
07.03.2017
Der renoveres vandstikket til Byvej 1 med opgravning i fortovet
 
02.03.2017
Indbydelse til GF i vandværket udsendes til alle andelshavere. Se mere under punket GF 2017.
 
November 2016
 
Den gamle brandhane på Byvej ud for Præstegården sløjfes, idet der ikke er brug for den mere.
 
22.07.2015

Der er problemer med den ene af boringspumperne - derfor skal boringspumpen hæves (Brøker Holbæk) og efterses, evt. skal der installeres nyt kontraventil. Arbejde forventes udført i uge 31.

29.09.2014
Der har i dag været  problemer med elforsyning i værket til pumperne, derfor løb renvandstanken tomt ved 5 tiden og der var været problemer med at forsyne byen med vand siden. Der er håndværker i gang med at få fejlen rettet, så forsyningen kan genoptages.
16.08.2014
Vandværket bliver renoveret på flere fronter: udskiftning af dør i nyetableret depotrum, hvor også kompressoren er blevet flyttet til samt renovering af tag med nyt tagpap pga. flere utætheder.
Derudover etableres der en håndvask samt varmvandsbeholder til både håndværkere samt tilsynsførende på varket.Alt udvendig træværk bliver malet, idet det trænger!
Indvendig skiftes der alle gamle lukkeventiler ud med nye, rustfrie kuglehaner.
Der opsættes også alarmer på alle døre samt på boringerne.
28.02.2014
Indkaldelsen til generalforsamling i vandværket udsendes med Postdanmark til alle andelshavere. Generalforsamlingen holdes i Kulturhuset Gimle. Se mere under menuen for GF 2014.
 
06.01.2014
Idet betalingsfristen for årsopgørensen pr. 30.9 forlængst er forfalden, og der er sendt rykkere ud to gange, er vi nu i gang med at lukke for vandet for enkelte forbrugere. Så hvis du mangler vand i dit hus burde du skynde dig på posthuset med det samme og bragt forholdene i orden, så åbnes der igen for vandet.
 
30.09.2013
Formanden og kasserer har nu gennemført første årsaflæsning på de elektroniske vandmålere - på knap to timer var alt overstået og data leveret til Microwa til videre behandling. Den elektroniske aflæsning gør, at årsopgørelsen nu kan fremskyndes, så betalingsfristen ligger i novembermåned og ikke i december som før.
 
22.02.2013
Bestyrelsen beslutter at invitere til spisning inden GF i Gimle, dog med max 2 personer pr. husstand. Tilmelding kræves - tilmeldingskupon udsendes sammen med invitation til GF senest 1. marts
 
07.02.2013
Nu er bruddet fundet i starten af Bybjergstræde, en død ledning som var sprunget læk. Den er afmonteret nu og proppet ved hovedledningen. Driften er herefter normaliseret, men bruddet har kostet i omegn af 1000 m3 mistet vand.
 
04.02.2013
Vi har stadigvæk et større vandspild og ikke fundet lækagen endnu... der arbejdes ihærdigt på sagen. Der må forventes afbrydelse af hele vandforsyningen i perioder.
Vandværket beder om at holde øje med evt. oversvømmede kældre eller opstigende vand på grunden eller i vejsiden - tak!
Kontakt formanden på tlf. 51 22 47 85
 
30.01.2013
Vi har konstateret ledningsbrud ved Havnsøvej 16 - reparationen er sat i gang.
 
28.01.2013
Føllenslev vandværk er på nettet!

 

 
 
Føllenslev Vandværk | CVR: 2992 9750 | Havnsøvej 21 A, 4591 Føllenslev  | Tlf.: 24980221