Projektforløb maj 2015

Start af opgaven: frilagt beholderdæk
Toppen i småstykker
Hul til bunden
Oprydning efter nedbrydning
Kanten af beholderen
Det mobile vandværk
Forsyning fra boringerne
Levering af grus...
..som planeres ud, så tanken står lige.
Ankomst af sættevognen med tanken
Tanken fylder noget!!
30 m3, bukket af rustfrie plader
En velvoksen kran til opgaven
Tanken i fuld størrelse
Hullet ser ud til at passe!
Så er tanken på plads
Gennemføringshullerne til værket
Grus til stabilisering af tanken....
... udlægges hele vejen rundt.
Så er forbindelsesrørene svejst på
Tankens isolering: 390 mm
Det færdigmonterede krydsfinerdæk
Så er der lukket for nedbør!
Inspektionslugen er også kommet med!
Her kan du følge med i tekst og billeder, hvordan projektet med renovering af rentvandsbeholder forløber.
 
  • fredag, 8. maj ankommer nødvandværket på en blokvogn og bliver læsset af ved siden af vores vandværksbygning
  • mandag, 11. maj bliver nødvandværket tilsluttet til forbrugerkredsen, og tømning af rentvandsbeholderen starter.
  • tirsdag, 12. maj skæres betondækket i 3 stykker for at løfte dem fri af resten af beholderen - dette mislykkes, idet dækket er støbt sammen med nogle store bæresøjler som ikke kan skæres fri. Derfor besluttes der at destruere hele dækket i stedet for og køre væk til genbrug.
  • mandag, 18. maj opstart af genopbygning af tag over den nye beholder, så taget hurtigst mulig kan lukkes når beholderen er på plads.
  • torsdag, 21. maj fyldes der 5 cm grus i bunden af den gamle beholder og nivelleres ud som bund for den nye, rustfrie tank. Kl. 8.30 ankommer den nye tank og bliver sat på plads - bagefter svejser smedene fra CHRIS JENSEN de tre forbindelsesrør på, som går ind i værket til pumperne.
  • Samtidig bliver hulrummet mellem tanken og den gamle betonvæg fyldt ud med grus hele vejen rundt, så tanken står stabil. De øverste 10 cm bliver afsluttet med beton.
  • Straks efter opsættes der spær som skal bære tagkonstruktionen over tanken. Desuden får denne konstruktion et "skørt" hele vejen rundt bestående af en grundmursplade, for at holde fugten væk fra tagkonstruktionen.
  • fredag, den 22. maj bliver tankens dæk isoleret, der monteres krydsfiner som underlag for tagpappet som brændes på som afsluttende lag.
  • Der etableres også en lem som giver adgang til tanken til inspektion samt til de tekniske og elektriske installationer som er ført ind i tanken.
  • onsdag, den 27. maj bliver tanken tilsluttet værket, og det mobile værk frakobblet. De sidste elektriske følere til overvågning af vandstanden i rentvandstanken bliver installeret. Opstarten af værket volder store problemer pga. luft i systemet, pumperne bliver varme og vil ikke ansuge vandet. Efter en større indsats af værkets tilknyttede smed SVINNINGE VARMESERVICE lykkes der at forsyne alle forbrugere med vand ved 3 tiden om eftermiddagen.
  • torsdag den 28. maj etableres der finish omkring rentvandsbehoilderens paptag med småsten samt en lille brostenskant mod vejen.
Føllenslev Vandværk | CVR: 2992 9750 | Havnsøvej 21 A, 4591 Føllenslev  | Tlf.: 24980221